Kender I det, når der er nogle tider, man savner helt vildt, og bare gerne vil tilbage til? Sådan har jeg det lige nu.. Nogle specielle ting kan jeg især huske, f.eks. da mig og mine veninder satte os ud på en tømmerflåde og snakkede i det dejlige forårsvejr og gik lange ture med Tulle (en hund), var på café og spiste nachos og drak smoothies, var til min bedste venindes fødselsdag med klassen, og så da jeg var på cykelture med min far og lillebror. Kan især huske én cykeltur, hvor mig og min far cyklede til Taarbæk i en lille smule forårskulde, men da vi havde cyklet i længere tid, blev det solskin og virkelig skønt vejr - det var den dag, jeg fandt ud af, at nu ville det snart bliver sommer. Så kom sommeren, og mig og min bedste veninde lavede de hyggeligste ting - tog på strøget og shoppede sommertøj, fandt på en masse skøre ting, lavede sjove videoer og flækkede af grin af dem bagefter. Jeg var også ude og bade flere gange om ugen med nogle fra min klasse (jeg lå dog mest og solede mig, haha), og mig og min bedste veninde lå ved siden af bassinerne og lavede en åndssvag video, kan tydeligt huske den - ("Gæt noget træ" Valgmuligheder: Piletræ, birketræ eller almindeligt træ) haha, hvis du læser det her, Emilie, så ved du, hvad jeg mener 8)
Og så savner jeg dengang, jeg fik at vide, at vi skulle på sommerferie til Thassos, og hvor jeg bare glædede mig mega meget hver dag, og næsten slet ikke tænkte på andet. Og de dage op til sommerferien, hvor vi bare ikke lavede noget som helst i skolen, udover at spille spil og glæde os til sommerferien. Og så savner jeg også de morgener i sommerferien, hvor mig og min far tog over på havnen og snakkede om Thassos, og de aftener hvor vi grillede, og så selvfølgelig turen til Thassos. Jeg savner bare i det hele taget dengang, jeg ikke tog tingene så tungt og bare slappede af og nød foråret og sommeren.
Det blev et langt indlæg herfra - men er du gal, hvor jeg savner de ting, jeg lige har skrevet om. Nogle gange kan alting bare føles så tomt, og så er det rart med dejlige minder at huske tilbage på. Jaja, jeg har jo en blog, så det er et ret oplagt sted at skrive alt det her..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar